BMI står for Body Mass Index og er et mål, der beregner forholdet mellem højde og vægt. BMI bruges som en vejledende indikator for, om en person er undervægtig, normalvægtig, overvægtig eller har fedme.

Hvordan beregner man sit BMI?

BMI beregnes ved at dividere vægten i kilogram med højden i meter ganget med sig selv (kg/m²). En BMI-beregner gør udregningen automatisk.

Hvad er et normalt BMI?

For voksne ligger et normalt BMI typisk mellem 18,5 og 24,9. Et BMI under 18,5 betragtes som undervægt, mens et BMI på 25 eller derover indikerer overvægt eller fedme. BMI bør altid vurderes sammen med andre helbredsoplysninger.

Er BMI forskelligt for mænd og kvinder?

BMI beregnes på samme måde for voksne mænd og kvinder. Forskelle i muskelmasse og kropssammensætning betyder dog, at BMI ikke altid giver et fuldstændigt billede af den enkeltes sundhed.

Er BMI en præcis måling af sundhed?

BMI er et nyttigt screeningsværktøj, men det tager ikke højde for muskelmasse, fedtfordeling eller kropsbygning. Derfor bør resultatet ses som en vejledende vurdering og ikke en diagnose.

Kan børn bruge den samme BMI-beregner?

Nej. BMI for børn og unge vurderes ud fra alder og køn ved hjælp af særlige vækstkurver. Denne BMI-beregner er beregnet til voksne.

BMI-beregner – Beregn dit BMI hurtigt og gratis

Beregn BMI for kvinder og mænd på få sekunder. Indtast alder, køn, højde og vægt, og få dit BMI, vægtkategori og anbefalede vægtinterval.

BMI-beregner

Alder

Køn

Højde (cm)

Vægt (kg)

Hvad er BMI?

BMI står for Body Mass Index og er en internationalt anerkendt metode til at vurdere, om en persons vægt passer til højden. Beregningen bruges af både sundhedsmyndigheder, læger og forskere som et hurtigt redskab til at vurdere vægtstatus hos voksne.

BMI beregnes ved at dividere vægten i kilogram med højden i meter ganget med sig selv.

Formlen ser således ud:

BMI = vægt (kg) ÷ højde² (m²)

Eksempel:
En person, der vejer 70 kg og er 1,75 meter høj, har et BMI på:

70 ÷ (1,75 × 1,75) = 22,9

Det placerer personen i kategorien normalvægt.

BMI-kategorier

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anvender følgende BMI-grænser for voksne:

Under 18,5: Undervægt
18,5–24,9: Normalvægt
25,0–29,9: Overvægt
30,0–34,9: Fedme klasse I
35,0–39,9: Fedme klasse II
40 eller højere: Svær fedme (klasse III)

Et BMI inden for normalområdet er generelt forbundet med den laveste risiko for en række livsstilssygdomme, men BMI bør altid vurderes sammen med andre faktorer.

Hvad fortæller dit BMI?

BMI giver en hurtig indikation af forholdet mellem højde og vægt. Hvis dit BMI ligger uden for normalområdet, kan det være en anledning til at se nærmere på dine kost- og motionsvaner.

Et højt BMI kan være forbundet med en øget risiko for blandt andet:

Hjerte-kar-sygdomme
Type 2-diabetes
Forhøjet blodtryk
Søvnapnø
Slidgigt
Visse former for kræft

Et meget lavt BMI kan omvendt være forbundet med risiko for blandt andet:

Underernæring
Lav muskelmasse
Svækket immunforsvar
Knogleskørhed

BMI er dog kun én del af det samlede billede og kan ikke stå alene.

BMI har også begrænsninger

Selvom BMI er et nyttigt screeningsværktøj, tager det ikke højde for kroppens sammensætning.

For eksempel kan personer med stor muskelmasse have et højt BMI uden at have for meget kropsfedt. Omvendt kan ældre mennesker have et normalt BMI, selvom de har mistet muskelmasse og har en høj fedtprocent.

BMI siger heller ikke noget om, hvor fedtet sidder på kroppen. Fedt omkring maven er generelt mere forbundet med øget sygdomsrisiko end fedt andre steder på kroppen.

Derfor spørger beregneren om alder og køn

Selve BMI-formlen er den samme for alle voksne, men alder og køn kan have betydning for, hvordan resultatet bør vurderes.

Muskelmasse, fedtfordeling og stofskifte ændrer sig naturligt gennem livet, og mænd og kvinder har forskellige biologiske forudsætninger. Derfor kan alder og køn være relevante oplysninger, når man giver sundhedsvejledning og personlige anbefalinger.

Sådan holder du en sund vægt

Hvis du ønsker at forbedre dit BMI, handler det sjældent om hurtige løsninger. Små, realistiske ændringer i hverdagen giver ofte de bedste resultater på lang sigt.

Gode vaner kan blandt andet være:

Spis en varieret og næringsrig kost.
Vær fysisk aktiv hver dag.
Prioritér en god nattesøvn.
Begræns sukkerholdige drikkevarer.
Hold øje med portionsstørrelser.
Reducér stillesiddende tid.

Selv små forbedringer kan have en positiv effekt på både helbred og livskvalitet.

Husk at BMI kun er en vejledning

Et BMI-resultat kan give en god indikation af din vægtstatus, men det kan ikke bruges til at stille en diagnose.

Hvis du er bekymret over din vægt, eller hvis dit BMI ligger markant over eller under normalområdet, bør du kontakte din læge eller en anden sundhedsprofessionel. De kan vurdere din samlede sundhed ud fra blandt andet kropssammensætning, taljemål, blodtryk, blodprøver og livsstil.

Brug derfor BMI som et nyttigt udgangspunkt – ikke som den eneste målestok for dit helbred.

Hos VivaVita finder du desuden gratis beregnere, guider og praktiske værktøjer, der kan hjælpe dig med at skabe sunde vaner og en hverdag med mere balance og livskvalitet.